Mindful eating

Mindful eating  er ikke en ny lovende diæt, men en anden måde at spise din mad på.

Det er spisning med opmærksomhed. Med interesse for maden, imens du spiser den.
Det handler altså ikke om hvad du spiser, men hvordan du spiser. Med hvilke følelser og tanker.

Hvorfor er mindful eating interessant ?

  • Du spiser, som din krop har behov for
  • Altså mindre overspisning eller indtag af mad, styret af dine følelser.
  • Betydelig større glæde ved maden og nydelse ved at spise.
  • Bedre fordøjelse. Når du tygger maden grundigt, er der mindre arbejde for dit fordøjelsessystem. Ikke længere oppustet, mindre mavesyre og mindre luft i maven
  • Større tilfredshed med betydeligt mindre mængder.
  • Altså ingen grund til at fornægte sig de saliggørende udskejelser  :-)

Hvem kan have glæde af det ?

  • Alle. Især hvis du har ønske om vægttab, føler dig utilpas i din krop og derfor oplever manglende sexlyst, nedsat lyst eller undviger intimitet. Det kan også være til gavn, hvis du lever en stresset tilværelse, og derfor kommer til at spise mere -eller andet – end du egentlig har lyst og appetit til.

Tidsbestilling, eller ønske om 20 min gratis forsamtale for at høre mere om, hvordan du kan spise på mindful manér : Kontakt mig her 

Eksempler på mindless eating, som du måske kender fra din hverdag:

  •  Du spiser, når du er ked af det, stresset, overtræt eller keder dig.
  •  Du spiser foran TV, når du går eller kører i bil.
  •  Du hæfter dig ikke ved smag, duft eller tekstur i maden.
  •  Du har ikke en reel fornemmelse af, hvor meget du spiser. Spiser ‘bare’, hvad der er på din tallerken.
  • Du føler dig tom eller utilfredsstillet efter du har spist.
  •  Du spiser hver dag på samme tid. Uanset om du mærker den fysiske sult.
  •  Du spiser ofte det samme til dine måltider. Uden at tage stilling til, om det er præcis det, du har lyst til at spise.
  •  Du spiser imens du arbejder eller sidder foran computeren.
  •  Du spiser hurtigt eller mærker ofte følelsen af at være overmæt.
  •  Du kan ikke altid huske, hvad du har spist eller om du overhovedet har spist.